Gunnar Ekelöf: Virkelighedsflugt

Posted on torsdag, februar 4, 2010 at 10:02 by Registered CommenterAnblik |

Mindre kendt end Gunnar Ekelöfs digte er hans prosa. Han lod selv tre prosabøger udgive: 
Promenader. Småprosa (1941), Utflykter (1947) og Blandade kort (1957). Her kommer for første gang på dansk et stort udvalg af Gunnar Ekelöfs prosa, oversat, udvalgt og annoteret af Karsten Sand Iversen. Udvalget består bl.a. af erindrende, selvbiografiske essays, artikler, poetologiske betragtninger og status over eget værk. 

Virkelighedsflugt – En outsiders veje
(Lædersvinets Kulturbibliotek 2)
af Gunnar Ekelöf (oversat af Karsten Sand Iversen)
ISBN 978-87-92117-28-1
2010 - 350 sider - 200 kr (BOGKLUBPRIS 130 kr)
Bestil bogen

Eller Meld dig ind i Anblik Bogklub og få bogen for kun 130 kr.

Læs mere om Anblik Bogklub.

Udgivelsesdato 18. februar 2010.

Ida Marie Hede: Seancer

Posted on torsdag, januar 14, 2010 at 09:11 by Registered CommenterAnblik |

Seancer tæller to gange syv prosaforløb. Bogen igennem skabes der nye forbindelser mellem forskellige stofområder, fx spiritisme, arkivteori, teknikhistorie, americana, feminisme, kunsthistorie, industrialisering, apokalypse, opfindelser, aktivisme, film, hjernen, fællesskaber, hallucinationer, steder, ikkesteder, teenagere, sci-fi, tilstande og ikketilstande. Bogen vækker på den måde ellers erklæret dødt, overset eller udgrænset stof til live.

Ida Marie Hede (1980) debuterer med Seancer. Hun er bachelor i kunsthistorie fra Københavns Universitet og MA i Aural and Visual Culture fra Goldsmiths College i London. Hun er uddannet fra Forfatterskolen 2008.

Seancer
af Ida Marie Hede
ISBN 978-87-92117-24-3
2009 - 144 sider - 199 kr
Bestil bogen

Udgivelsesdato 14. januar 2010

Ildfisken 41/42

Posted on torsdag, december 10, 2009 at 10:04 by Registered CommenterAnblik |

Ikke alle teksterne i dette nummer om og med breve og dagbøger m.m. har oprindeligt været tænkt til udgivelse. Ikke desto mindre er teksterne fulde af litterære kvaliteter.

Der tænkes ikke i genrekonventioner, teksterne virker frie, rige fx på indfald, indforstået tone, forskellige stemmer, niveauspring og udbrud – der skrives med en nerve og energi, der gør, at teksterne virker kantede og skarpe, friske. De præsenterer interessante potentialer for skrift.

Omslaget er lavet af billedkunstneren Lisbeth Bank, der havde afgang fra Kunstakademiet i 2007. 

Indhold:

James Joyce: Breve til Nora
Anders Abildgaard og Mads Eslund: Samtale med Christina Hesselholdt om Katherine Mansfield og Dorothy Wordsworth
Dorothy Wordsworth: Af: Dagbog fra Grasmere
Katherine Mansfield: Breve
Katherine Mansfield: Breve til Jack
Pêro Vaz de Caminha: Brev til Dom Manuel af Portugal
Ludwig Wittgenstein: Af: Denkbewegungen
Sándor Márai: Af: Dagbøger 1984-1989
Mary MacLane: Af: The Story of Mary MacLane
Albert Fish: Brev
Tim Etchells: Klub Ingen Fortrydelser
Johannes Ewald: Til Peter Mathias Spendrup
Dalia Grinkeviciute: Af: Litauere ved Laptevhavet – Et uddrag af et memoire
Sylvia Plath: Hospitalsnoter
Cicero: Epistulae ad familiares 5,12
Daniel Defoe: Af: Optegnelser om Peståret
Lars Norén: Af: En dramatikers dagbok

Ildfisken nr 41/42
Redigeret af Eslund et.al.
ISBN 978-87-92117-17-5
ISSN 0906-5202
2009 - 202 sider - 150 kr (abonnement 120 kr)
Bestil bogen

Udgivelsesdato 10. december

Hans Otto Jørgensen & Halfdan Pisket: Vold

Posted on torsdag, november 19, 2009 at 08:02 by Registered CommenterAnblik |

Vold er Hans Otto Jørgensen & Halfdan Piskets debut inden for genren graphic novel. Jean kommer ud af fængslet. Det er ikke begyndelsen på en lykkelig historie. Neal og Dannyboy, Inés og Jim. Gangstere, sygdom og død venter.

”Jean bliver ved med at ae den ilder. Han kan ikke forstå, den har ligget der og været død. Er det så den, der har spist hestenes øjne. Hvordan. Mens Jean slæber af med sække fulde af blod. Dét vækker den til live. Så danser den for ham. Ikke som en bjørn, slet ikke, den er alt for vims. Den holder hænderne så sjovt, vugger fra side til side, så skulle den have haft nederdel på. Serveringsforklæde. Den kunne for så vidt også have været stuepige. Dens tunge, når den lapper blodet i sig”

Hans Otto Jørgensen (1954) debuterede i 1989 med Tårnet. Han har siden udgivet en lang række bøger, digtsamlinger, kortprosabøger, novellesamlinger og romaner. Senest udkommet er The Factory. Rektor for Forfatterskolen 2002-2009.

Halfdan Pisket (1985) dimitterede fra Kunstakademiet 2009. Pisket har hovedsageligt arbejdet med tegninger og serigrafi, både som enkeltstående værk og som del af en kollektiv produktion. Han har blandt andet lavet plakater, pladeomslag, bogomslag og avisillustrationer. Han har udstillet og optrådt på blandt andet Istanbul Biennale, Roskilde Festival og Randers Kunstmuseum.

Vold
af Hans Otto Jørgensen & Halfdan Pisket
ISBN 978-87-92117-14-4
2009 - 108 sider - 199 kr
Bestil bogen

Udgivelsesdato 19. november 2009.

 

Majse Aymo-Boot: Ødelæggelsen 1-11

Posted on tirsdag, november 3, 2009 at 11:04 by Registered CommenterAnblik |

Torsdag den 5. november udkommer Majse Aymo-Boots Ødelæggelsen 1-11 – 11 iltre prosastykker, 28 sider, 100 kroner. Samme dag klokken 18.00 er der reception for bogen på Underwood Ink., Ryesgade 30a, 2200 Kbh. N.

Her er et lille uddrag fra udgivelsen:

”Er du også i berøringsbranchen? Måske skulle du fare frem med stor iver. Du kan også græde over Socialdemokraternes logo, betræde græsset med nervøse fødder, men lad ikke flammerne slikke op ad dine ben mens du spytter tordenkiler ud, det ser åndssvagt ud. Og undlad aldrig ikke at tie stille. Du er velkommen til at gå med røde sko ved juletid. Lad dine tanker synke ned og palpere det fugtige græs som bunden er foret med. Sørg også for at have en elsket skat, dæmp stemmen og sig ”hvor er det fint”. Vær begejstret over broer der fører over til storbyer. Lad et halvgennemsigtigt gardin blafre hen over en a-skål. Lissabon er velegnet til at akkompagnere dine følelsesstorme. Eller måske er New York bedre. Tal ikke med midaldrende mænd på flyveture. Hvis du vågner og det viser sig at du har kønsorganer i den ene ende af kroppen og nogle andre kønsorganer i den anden ende, så, ja hvad så?” (...)

Ødelæggelsen 1-11 er den første udgivelse i en ny serie, Lædersvinets Kulturbibliotek, som redigeres af Ildfisken. Serien vil bringe nyskrevet dansk litteratur, oversættelser, essay, afhandlinger m.m.

Kommende udgivelser i Lædersvinets Kulturbibliotek blandt andet:

Gunnar Ekelöf: Virkelighedsflugt. En outsiders veje. Prosa udvalgt, oversat og annoteret af Karsten Sand Iversen.
Maurice Blanchot: Dagens vanvid og Mit dødsøjeblik. Oversat og med efterskrift af Mikkel Thykier.
Pêro Vaz de Caminha, en ukendt styrmand, Mestre Farás o.a.: Opdagelsen af Brasilien. Breve m.m. oversat af Merete Nissen.
Svend Johansen: De franske symbolisters stil. Afhandling.
Stig Larsson: Natta de mina. Digte oversat af Anders Abildgaard.

Udgivelser fra Lædersvinets Kulturbibliotek kan købes til rabatpris 65 kr (normal 100 kr), hvis du er abonnent på Ildfisken eller medlem af Anblik Bogklub. Skriv til Ildfisken og bestil ”lædersvin” på mail: ildfisken@anblik.dk eller bestil direkte via Anblik Bogklub.

Ødelæggelsen 1-11
(Lædersvinets Kulturbibliotek 1)

af Majse Aymo-Boot
ISBN 978-87-92117-20-5
2009 - 28 sider - 100 kr (BOGKLUB/ILDFISKPRIS 65 kr)
Bestil bogen 

Udgivelsesdato 5. november 2009

Chresten Forsom:

Posted on tirsdag, september 8, 2009 at 08:04 by Registered CommenterAnblik | CommentsPost a Comment

Chresten Forsom debuterer med en samling digte, uden titel og uden omslag, med tabuleringer i stedet for kommaer og punktummer. Skriften er springende og sammenflydende, betragtningerne veksler associerende mellem litterært, politisk og privat stof, de er spydige, selvironiske, hudløse og sarte. Trafikdøden, slamsugning, farlig provinsungdom, naturen og landskabet, klimadebatten, konjunkturkrisen og danske tropper på mission i udlandet er nogle af omdrejningspunkterne i bogen, som forløber som en lang zigzaggende bevægelse.

Chresten Forsom (f. 1980) er uddannet fra forfatterskolen i 2005.

-
af Chresten Forsom
ISBN 978-87-92117-19-9
2009 - 64 sider - 199 kr
Bestil bogen 

Udgivelsesdato 22. oktober 2009

Preben Major Sørensen: Nattergalens henrettelse

Posted on onsdag, august 19, 2009 at 09:25 by Registered CommenterAnblik | CommentsPost a Comment

Det grådige, beskidte, ubehagelige og fornøjelige liv udfolder sig i prosasamlingen Nattergalens henrettelse.
En livsfarlig kamphund gør sin entré sammen med sin ejer, et brød af en rocker på sin blændende Nimbus, en mafiaboss gør med en cementkølle kort proces over for en lille, dukkeagtig mand, der byttes hoveder i toget på vejen fra Flensborg til København med en hund som sagesløs deltager i eksperimentet eller legen, og midt i det hele lyses landskabet op af nostalgisk-depraverede (akvarelagtige) skildringer fra en fjern ungdoms erotisk forvildelser.
Nattergalens henrettelsebestår af 32 groteske og poetiske tekster.

Preben Major Sørensen (f. 1937) debuterede i 1965 med novellesamlingenIldmesteren. Han har siden da udgivet mere end 20 bøger - romaner, fortællinger, digte og essay. I 2007 skiftede Preben Major Sørensen til Anblik og i december 2007 udkom bogenDe dødes vej- en samling prosatekster med genrebetegnelsen fortegninger. Sidste år udkomPå vippen - bidrag til en ny kriminalantropologi.
Preben Major Sørensen har modtaget en række priser og legater; blandt andet Statens kunstfonds livsvarige ydelse (1998) og senest Albert Dams legat (2008).

Nattergalens henrettelse
af Preben Major Sørensen
ISBN 978-87-92117-16-8
2009 - 212 sider - 249 kr
Bestil bogen 

Udgivelsesdato 24. september 2009

Anne-Louise Bosmans: Vi er amøber

Posted on mandag, juni 29, 2009 at 09:05 by Registered CommenterAnblik | CommentsPost a Comment

Vi er amøber beskriver Anne-Louise Bosmans den intime katastrofe, at falde fraindivid til amøbe, og skriver om den politiske situation, hvor stater lukker sig inde i sig selv og bliver som amøber. Med amøben som gennemgående figur undersøges begreber som frygt, had, kærlighed, magt, angst, overlevelse, fællesskab og eksklusion.

”Miniature. Vi løber ikke så langt
før vi falder ud over kanten.
Vi går i krig. Det er verdens mindste ting.
Der er intet at se. Vi har erobret alt. Alt er vores.
Tiden er spolet tilbage til før
det hele begyndte. Der er kun os. Vi er amøber.”

Anne-Louise Bosmans (f. 1978) er uddannet fra Forfatterskolen 2001 og har været redaktør af tidsskriftet Ildfisken. Hun har tidligere udgivet digtsamlingerne Punkter, poler og par og Villa. Bosmans modtog i 2008 Kunstfondens 3-årige arbejdslegat. Vi er amøber er Bosmans’ første bog på Anblik. 

Vi er amøber
af Anne-Louise Bosmans
ISBN978-87-92117-22-9
2009 - 56 sider - 150,-
Bestil bogen

Udgivelsesdato 20. august 2009

Entré - Tre forord

Posted on torsdag, april 30, 2009 at 08:42 by Registered CommenterAnblik | CommentsPost a Comment

“Der er efterhånden flere manuskripter, der er konciperet, planlagt og komponeret som bøger, men ikke udgivet, end manuskripter, der er blevet udgivet som bøger, og det giver ikke længere mening at betragte det, der er skrevet, som et forfatterskab, der gør brug af, betjener sig af og folder sig ud som og gennem bøger. Det virker efterhånden som en fejltagelse overhovedet at skrive med en bog som mål og giver mere mening at tænke for mig selv nu, hvor papirerne ligger her foran mig, at det her, det er ikke et reelt forfatterskab, men ét, der udelukkende er henlagt til eller henvist til det potentielle: I alle dets varianter og sammensætninger af tekster befinder det sig i et felt af potentiale (potentielle udviklinger), og i det felt må det, der er skrevet, betragtes som undersøgelser, som afsøgninger af litteraturens muligheder for eksistens, af litterære muligheder for eksistens, og hele dets mening opstår i kraft af det felt.” – uddrag fra Entré.

Mikkel Thykier skriver i Entré om litteraturens væsen og væsentligheder. I en undersøgelse af begreber som intimitet, intensitet og identitet skriver Thykier et personligt opgør med både sit eget forfatterskab og den danske forlagsbranche. 

Thykier skriver essayistisk om litteraturen og værket; her står vægtige temaer som liv/død, tid, virkelighed og erkendelse side om side med mere tekniske betragtninger om fx tekstens struktur og plads.
 

Entré - Tre forord
af Mikkel Thykier
ISBN 978-87-92117-15-1
2009 - 180 sider - 199,- 
Bestil bogen

Udgivelsesdato 18. juni 2009

Ildfisken 40

Posted on mandag, februar 16, 2009 at 08:55 by Registered CommenterAnblik | CommentsPost a Comment

Ildfisken nr. 40 bringer nyskrevne tekster af Pia Juul, Hans Otto Jørgensen og Ida Marie Hede. Dennis Gade Kofod har interviewet Helle Helle om arbejdet med hendes seneste roman Ned til hundene, og Harald Voetmann har oversat to latinske bidrag: et uddrag af Petronius' Satyricon, som udkommer på dansk i 2009 i hele sin overleverede form, samt et udvalg af romersk graffiti fra Rom, Pompeji og Herculaneum. Sidst i nummeret er der et længere essay af Mikkel Thykier: 3 sider af en drøm om stumheden. Omslagsillustrationen er tegnet af billedkunstneren Theis Wendt.

Indhold Ildfisken 40:
Petronius: Af: Satyricon
Et udvalg af romersk graffiti
Pia Juul: Af: RADIOTEATRET / VI SENDER / "Med det samme" / EN DIGTSAMLING AF / PIA JUUL
Hans Otto Jørgensen: Åh, at se Jørgen Nielsen
Dennis Gade Kofod: Om Ned til hundene. Et mail-interview med Helle Helle
Ida Marie Hede: Hollywoodseance
Mikkel Thykier: 3 sider af en drøm om stumhed

Bestil abonnement på Ildfisken fra Bestilling eller læs mere om tidsskriftet under Ildfisken.

Ildfisken nr 40
Redigeret af Eslund et.al.
ISBN 978-87-92117-12-0
ISSN 0906-5202
2009 - 99 sider - 80 kr / et års abonnement 120 kr

UDSOLGT

På vippen

Posted on mandag, november 3, 2008 at 10:52 by Registered CommenterAnblik | CommentsPost a Comment

Preben Major Sørensens nye voldspornografiske, sprogligt raffinerede og dødsfikserede prosasamling vil vække glæde og forundring ikke mindst hos de mange, som er henvist til det mindre fantasifulde hverdagsliv, den moderne globaliserede civilisation har at tilbyde. Her er både smæk for skillingen, stærke dødsforventninger, grov vold og forfinet atmosfærisk poesi. Hvad mere kan man forlange? 

På vippen er den uafhængige opfølger til den anmelderroste De dødes vej, der udkom i december 2007.

På vippen
af Preben Major Sørensen
ISBN 978-87-92117-11-3
2008 - 382 sider - 349 kr
Bestil bogen

Udgivelsesdato 4. december 2008.

Idioteque

Posted on onsdag, juli 2, 2008 at 09:56 by Registered CommenterAnblik | CommentsPost a Comment

forside_idioteque.jpgDet frie demokratiske samfund har spillet fallit, og en mand har opsøgt en arbejdskommune for at komme i kontakt med sig selv. Manden kommer først til at arbejde som pæremand og forfremmes senere til afhugger, hvilket indebærer en homofil, voldsbaseret livsstil. Afhuggerne dyrker den visionære formand Larsen, der foranstalter et blodigt oprør. Oprøret bliver slået ned, og manden bliver spærret inde. Her møder manden Eva. Et møde, der både skal lede til forelskelse og forfald.

Idioteque ligger i naturlig forlængelse af Thomsens tre forrige udgivelser Baljen (2002), Malonecity 1+2 (2006), og han fortsætter i den sin egen afsøgning af, hvad genren kan.

Pressen skrev om Malonecity 1+2:

Åh, hvis jeg bare på en eller anden måde kunne hypnotisere den læsende offentlighed til at gøre en bestseller af Kasper Nørgaard Thomsens genialske roman Malonecity 1-2! Bogen fortjener det, bogens forfatter fortjener det, men fremfor alt fortjener den læsende offentlighed det: de burde sgu for en gangs skyld få lov til at opleve et suverænt skrivetalent i nådesløst fri dressur. - Weekendavisen

På siddende røv kender jeg ikke nogle danske nutidige forfattere, der kan vride og tømme sproget til vanvid og skønhed som Kasper Nørgaard Thomsen. Han skriver, så man (gen)finder en frygtelig paranoia og en uendelig kærlighed til sproget. - Standart

Idioteque
af Kasper Nørgaard Thomsen
ISBN 978-87-92117-09-0
2008 - 150 sider - 175 kr
Udgivelsesdato 22. august 2008
Bestil bogen

Andre bøger af forfatteren:
Malonecity 1+2

Ildfisken 39

Posted on fredag, maj 9, 2008 at 09:28 by Registered CommenterAnblik | CommentsPost a Comment

forside_ildfisken39.gifIldfisken nr. 39 handler denne gang om Preben Major Sørensen, som sidste år fyldte 70. Han debuterede med Ildmesteren i 1965. Siden har han udgivet mere end 20 bøger – romaner, fortællinger, digte og essay. I december 2007 udkom bogen De dødes vej – en samling prosatekster med genrebetegnelsen fortegninger. Anblik arbejder for tiden sammen med Preben Major Sørensen på opfølgereren til De dødes vej som forventes at udkomme i slutningen af året.

I det nye nummer af Ildfisken er der, ud over en tekst af Preben Major Sørensen og et interview med ham, en række nyskrevne tekster af yngre forfattere, der alle forholder sig til, eller er inspirerede af, Preben Major Sørensens forfatterskab. Og endelig er der en nyoversættelse af tre tekster af Ernst Jünger, formentlig en af Preben Major Sørensens største inspirationskilder.

Indhold Ildfisken 39:
Preben Major Sørensen: Uddrag af Barnet
Anders Abildgaard Nielsen og Harald Voetmann: Det er aldrig sandheden – samtale med Preben Major Sørensen
Mikkel Thykier: Indfaldsveje lukket af sne
Maja Elverkilde: Mor og far
Dennis Gade Kofod: Uden titel
Jesper Wamsler: Uddrag af Theatr Batök
Harald Voetmann: Note om rhyparografier og Geriatricen
Ernst Jünger: Den stereoskopiske nydelse, Strandturen og Rædslen

Bestil abonnement på Ildfisken fra Bestilling eller læs mere om tidsskriftet under Ildfisken.

Ildfisken nr 39
Redigeret af Eslund et.al.
ISBN 978-87-92117-1-06
ISSN 0906-5202
2008 - 98 sider - 80 kr / et års abonnement 120 kr
UDSOLGT

De Dødes Vej

Posted on tirsdag, november 6, 2007 at 08:56 by Registered CommenterAnblik |

forside_dedoedesvej.gifDe Dødes Vej er en undersøgelse af og en rejse ind i grotesken. Gennem en række kortere og længere prosatekster kredser Preben Major Sørensen om og gør kur til døden, de døde, legemets forfald og sygdom. Teksterne er voldelige, smukke, absurde og grusomme. Blikket er køligt distanceret men trænger dybt ind under huden. De døde bevæger sig rundt blandt de levende, barndom og alderdom konfronteres med hinanden, og det absurde trænger ind i det normale. Teksterne befinder sig hele tiden i et spændingsfelt mellem to ekstremer og bevæger sig på den måde ved fiktionens rødder, hvor ødelæggelse og død betragtes som en forudsætning for og en del af fortælling og liv.

Bogen er støttet af Kunstrådets Litteraturudvalg.

De Dødes Vej
af Preben Major Sørensen
ISBN 978-87-92117-08-3
2007 - 230 sider - 249 kr
Bestil bogen

Udgivelsesdato 1. december 2007.

Ildfisken 37/38

Posted on mandag, august 6, 2007 at 10:18 by Registered CommenterAnblik |

forside_ildfisken3738.gifIldfisken 37/38 er et rent lyriknummer. Ud over tre redaktionsmedlemmer (Anders Abildgaard Nielsen, Anne-Louise Bosmans og Mads Eslund) bidrager Lene Asp, Christian Dorph, Chresten Forsom, René Jean Jensen, Martin Larsen og Katinka My Jones med digte til nummeret. Både Lene Asp og Katinka My Jones er snart aktuelle med nye udgivelser på Anblik.

Ildfiskens redaktion har opfordret forfatterne til at skrive en række digte. De digte kunne så udgøre en (sammenhængende) suite eller bestå af mere enkeltstående digte.

De ni bidrag er blevet inddelt i tre grupper og derefter givet en af de tre grupper til tre forskellige kritikere, nemlig Jørn Erslev Andersen, Anne-Marie Mai og Tue Andersen Nexø.

Kritikerne har som oplæg fået et par begrænsninger. Deres bidrag måtte ikke forme sig som anmeldelser (jeg kan lide det/jeg kan ikke lide det). Redaktionen var ude efter at få et signalement af teksterne, en kritisk opholden sig ved teksternes præmisser og måder. Kritikerne måtte desuden ikke referere til forfatternes (eventuelle) øvrige tekster, men derimod kun forholde sig til bidragene til nummer 37/38 her.

Ildfisken nr 37/38
Redigeret af Anne-Louise Bosmans et.al.
ISBN 87-990657-6-9
ISSN 0906-5202
2006 - 150 sider - 120 kr
Bestil bogen

Havet er sort, kysten er hvid

Posted on mandag, august 6, 2007 at 10:14 by Registered CommenterAnblik |

froside_havet_er_sort.gifKatinka My Jones debuterer stilsikkert med digtsamlingen Havet er sort, kysten er hvid. Stemmen er fokuseret, køligt vurderende og frem for alt temperamentsfuld og illusionsløs. Det er et stærkt og kynisk, men på samme tid skrøbeligt jeg, der iscenesætter landskaber med en udadvendt præcision – måske i en stræben efter en ikke-iscenesat lykke. 

”jeg taler til dig / et andet sted fra // fra andres fine natskygger / der udvider sig som pupiller / ved lyden af mørke ord // hils pigerne fra mig / jeg tænker på dem / som man tænker på et / familiemedlem i det hinsides / eller en eller anden / man elsker i et umotiveret / anfald af lykke // hvad ellers / havet er sort / kysten er hvid”

Havet er sort, kysten er hvid
af Katinka My Jones
ISBN 978-87-92117-02-1
2007 - 64 sider - 100 kr
Bestil bogen

Udgivelsesdato 15. november 2007.

Strømme

Posted on mandag, august 6, 2007 at 10:11 by Registered CommenterAnblik |

forside_stroemme.gifLene Asps digtsamling Strømme er en eksperimenterende og poetisk intelligent afsøgning af et parforhold i opløsning. Teksterne, digte og optegnelser, veksler smukt mellem private og ømme betragtninger og digressioner og abstraktioner ind i en omverden, som blander sig og trænger sig på. Hvordan opleves det at være tæt på et andet menneske og samtidig være tvivlende eller tøvende over for intimiteten og sig selv? Jeg'et driver rundt i sin egen bevidsthed - tanker og følelser bogstaveligt talt strømmer, forstyrrende og fascinerende, igennem digtene, der pejler fremad og spejler sig i den personlige erindring for at finde et passende udtryk for tilstanden,  der både vil fastholde og strømme videre:

"Kærligheden forstod jeg først / da den var helt fordampet // hvordan var det: enkelt / som en lettelse var jeg ikke // længere ude af mig selv / når jeg kiggede i // spejlet så jeg mine egne øjne / spejlvendt".

Strømme
af Lene Asp
ISBN 978-87-92117-07-6
2007 - 66 sider - 100 kr
Bestil bogen

Udgivelsesdato 15. november 2007.

Kejsersnit

Posted on onsdag, juli 4, 2007 at 09:54 by Registered CommenterAnblik |

forside_kejsersnit.gif"Hovedet var indsunkent og lille, det var krøbet ind i sig selv, huden var porøs og skallede lidt ved den ene tinding. Karen rakte armen ud og rørte ved næsen. Det var blødt, og næsen formede sig efter hendes fingre, voksede let under hendes klem og fulgte lidt med da hun trak hånden til sig, som om der blev mere af den. Jeg rørte ved dets pande, den var stadig varm, lun. Jeg førte min hænder ind under det omviklede lagen og løftede og sad med det. Jeg kiggede på Karen, hun kiggede på mig, vi kiggede ned, og vi kiggede op igen. Karen rakte armene ud, og jeg lagde det over til hende. Hun tog imod med begge hænder strakt ud fra kroppen og tog det ind til sig."

Det minimale sammenbrud foldet ud. Simon Denckers Kejsersnit er en scenisk roman fortalt af en ung jeg-fortæller – en stille og betagende beskrivelse af at være til i en verden, der konstant forandrer sig. En slægt, der er på randen af udslettelse, bliver undersøgt, og historien vokser. Et portræt af en ung mand, en kortlægning af menneskets tøvende og famlende udvikling og en kærlighedshistorie, der vil mere end blot være gribende. Smuk, dansk prosa.

Kejsersnit
af Simon Dencker
ISBN 978-87-92117-01-4
2007 - 152 sider - 175 kr
Bestil bogen

Udgivelsesdato 6. september 2007.

Eva - et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx

Posted on torsdag, juni 21, 2007 at 21:44 by Registered CommenterAnblik |

forsiden_eva.gifKatrine Buchhave Andersens Eva med undertitlen “et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx” er en roman med et legende, selvironisk og ligefremt sprog, som udstiller tankegodset fra de sidste årtiers kønsrollediskussion, medielir og selvrealisering. Jeg-fortælleren, en ung ulykkeligt forelsket kvinde, oplever verden gennem en medieflade af reality-tv og underholdningsprogrammer, som bliver afsættet for originale og personlige refleksioner. 

Eva - et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx
af Katrine Buchhave Andersen
ISBN 978-87-92117-03-8
2007 - 230 sider - 199 kr
UDSOLGT 

Udgivelsesdato 21. juni 2007.

Sofa

Posted on torsdag, juni 14, 2007 at 04:10 by Registered CommenterAnblik |

forsiden_sofa.gifJens Peter Kaj Jensens Sofa er en humoristisk og samfundsrevsende agentroman, der folder den ungdommelige fascination af både kærlighed, musik og politik ud i en næsten absurd fortælling, der begynder et sted i barndommen med en perfekt aflevering. En historie om en ung mands fascination af fodbold og af sin bedste ven. Om en ung mands forelskelse i to kvinder. Han skal egentlig blot vælge, men både PET, den lokale, røde fodboldklub og Per Stig Møller kommer i vejen.

Sofa
af Jens Peter Kaj Jensen
ISBN 978-87-92117-00-7
2007 - 308 sider - 249 kr
Bestil bogen

Udgivelsesdato 14. juni 2007.

Page | 1 | 2 | Next 20 Entries