Ventesimo - Restaurante SanGiovanni 1988-2008
Ventesimo – Restaurante SanGiovanni 1988-2008 udgives som jubilæumsbog i anledning af Ristorante SanGiovannis 20 års jubilæum. Ristorante SanGiovanni er en af Aalborgs førende restauranter og blandt toppen af italienske restauranter i Danmark.
Jubiluæmsbogen indeholder både en række autentiske opskrifter fra restaurantens køkken, medlevende beskrivelse af restaurantens historie ved journalist Søren Wormslev og andre historier, der knytter sig til restauranten, bl.a. fortæller Bent Christensen (Den Danske Spiseguide, TRE STJERNER) om restaurantens årlige vinarrangement, Gambero Rosso, der er opkaldt efter italiens førende vinguide, og hvor der kun serveres vine, der er blevet tildelt de mest prestigefyldte tre glas i guiden, sammen med en storslået menu tilpasset de præmierede vine.
Ristorante SanGiovanni modtog sin første stjerne i Den Danske Spiseguide i 2000, og i 2004 blev det til to af slagsen, som den eneste italienske restaurant uden for hovedstadsområdet. Vinkort med sine 450 forskellige italienske vine og aveckort med sine ca. 150 slags spiritus er belønnet med højeste udmærkelse af Den Danske Spiseguide, som er den mest komplette og opdaterede guide over Danmarks bedste restauranter. SanGiovanni er desuden præmieret af The Wine Spectator med Award of Excellence.
Bogen er gennemillustreret i farver.
Ventesimo - Restaurante SanGiovanni 1988-2008
af Volpi et.al.
ISBN 978-87-92117-13-7
2008 - 90 sider - 200 kr
Bestil bogen
Udgivelsesdato 15. september 2008.
Smagstid - ny nordisk mad i sæson
Smagstid - ny nordisk mad i sæson er en nem tilgængelig introduktion til altid at få den bedste smag ud af de nordiske råvarer, når de er allerbedst. Smagstid er opbygget af 12 menuer a 3 retter i linje med ny nordisk madtradition. Hver menu er tilegnet en af årets måneder og tidens og Nordens bedste råvarer. I Smagstid kombineres nye innovative opskrifter med tilberedningsmetoder, der er blevet brugt gennem generationer i Norden, i tilberedningen af årstidsbetonede råvarer. Alle opskrifter og metoder er lavet, så alle nemt kan gå til dem.
Smagstid er den første udgivelse i Anbliks nye underlabel Blikgryden, som kommer til at udgive kogebøger og andre bøger om gastronomi.
Smagstid - ny nordisk mad i sæson
af Frantz Maurice Scott Lundby og Lars Pedersen
ISBN 978-87-92117-05-2
2007 - 120 sider - 269 kr
Bestil bogen
Udgivelsesdato 15. november 2007.
