Gunnar Ekelöf: Virkelighedsflugt

Mindre kendt end Gunnar Ekelöfs digte er hans prosa. Han lod selv tre prosabøger udgive:
Promenader. Småprosa (1941), Utflykter (1947) og Blandade kort (1957). Her kommer for første gang på dansk et stort udvalg af Gunnar Ekelöfs prosa, oversat, udvalgt og annoteret af Karsten Sand Iversen. Udvalget består bl.a. af erindrende, selvbiografiske essays, artikler, poetologiske betragtninger og status over eget værk.
Udgivelser fra Lædersvinets Kulturbibliotek kan købes til rabatpris 130 kr (normal 200 kr), hvis du er abonnent på Ildfisken eller medlem af Anblik Bogklub. Skriv til Ildfisken og bestil ”lædersvin” på mail: ildfisken@anblik.dkeller bestil direkte via Anblik Bogklub.
Virkelighedsflugt – En outsiders veje
af Gunnar Ekelöf (oversat af Karsten Sand Iversen)
ISBN 978-87-92117-28-1
2010 - 350 sider - 200 kr (BOGKLUB/ILDFISKPRIS 130 kr)
Forudbestil bogen
Udgivelsesdato 18. februar 2010.
Ildfisken 41/42
Ikke alle teksterne i dette nummer om og med breve og dagbøger m.m. har oprindeligt været tænkt til udgivelse. Ikke desto mindre er teksterne fulde af litterære kvaliteter.
Der tænkes ikke i genrekonventioner, teksterne virker frie, rige fx på indfald, indforstået tone, forskellige stemmer, niveauspring og udbrud – der skrives med en nerve og energi, der gør, at teksterne virker kantede og skarpe, friske. De præsenterer interessante potentialer for skrift.
Omslaget er lavet af billedkunstneren Lisbeth Bank, der havde afgang fra Kunstakademiet i 2007.
Indhold:
James Joyce: Breve til Nora
Anders Abildgaard og Mads Eslund: Samtale med Christina Hesselholdt om Katherine Mansfield og Dorothy Wordsworth
Dorothy Wordsworth: Af: Dagbog fra Grasmere
Katherine Mansfield: Breve
Katherine Mansfield: Breve til Jack
Pêro Vaz de Caminha: Brev til Dom Manuel af Portugal
Ludwig Wittgenstein: Af: Denkbewegungen
Sándor Márai: Af: Dagbøger 1984-1989
Mary MacLane: Af: The Story of Mary MacLane
Albert Fish: Brev
Tim Etchells: Klub Ingen Fortrydelser
Johannes Ewald: Til Peter Mathias Spendrup
Dalia Grinkeviciute: Af: Litauere ved Laptevhavet – Et uddrag af et memoire
Sylvia Plath: Hospitalsnoter
Cicero: Epistulae ad familiares 5,12
Daniel Defoe: Af: Optegnelser om Peståret
Lars Norén: Af: En dramatikers dagbok
Ildfisken nr 41/42
Redigeret af Eslund et.al.
ISBN 978-87-92117-17-5
ISSN 0906-5202
2009 - 202 sider - 150 kr (abonnement 120 kr)
Bestil bogen
Udgivelsesdato 10. december
Majse Aymo-Boot: Ødelæggelsen 1-11
Torsdag den 5. november udkommer Majse Aymo-Boots Ødelæggelsen 1-11 – 11 iltre prosastykker, 28 sider, 100 kroner. Samme dag klokken 18.00 er der reception for bogen på Underwood Ink., Ryesgade 30a, 2200 Kbh. N.
Her er et lille uddrag fra udgivelsen:
”Er du også i berøringsbranchen? Måske skulle du fare frem med stor iver. Du kan også græde over Socialdemokraternes logo, betræde græsset med nervøse fødder, men lad ikke flammerne slikke op ad dine ben mens du spytter tordenkiler ud, det ser åndssvagt ud. Og undlad aldrig ikke at tie stille. Du er velkommen til at gå med røde sko ved juletid. Lad dine tanker synke ned og palpere det fugtige græs som bunden er foret med. Sørg også for at have en elsket skat, dæmp stemmen og sig ”hvor er det fint”. Vær begejstret over broer der fører over til storbyer. Lad et halvgennemsigtigt gardin blafre hen over en a-skål. Lissabon er velegnet til at akkompagnere dine følelsesstorme. Eller måske er New York bedre. Tal ikke med midaldrende mænd på flyveture. Hvis du vågner og det viser sig at du har kønsorganer i den ene ende af kroppen og nogle andre kønsorganer i den anden ende, så, ja hvad så?” (...)
Ødelæggelsen 1-11 er den første udgivelse i en ny serie, Lædersvinets Kulturbibliotek, som redigeres af Ildfisken. Serien vil bringe nyskrevet dansk litteratur, oversættelser, essay, afhandlinger m.m.
Kommende udgivelser i Lædersvinets Kulturbibliotek blandt andet:
Gunnar Ekelöf: Virkelighedsflugt. En outsiders veje. Prosa udvalgt, oversat og annoteret af Karsten Sand Iversen.
Maurice Blanchot: Dagens vanvid og Mit dødsøjeblik. Oversat og med efterskrift af Mikkel Thykier.
Pêro Vaz de Caminha, en ukendt styrmand, Mestre Farás o.a.: Opdagelsen af Brasilien. Breve m.m. oversat af Merete Nissen.
Svend Johansen: De franske symbolisters stil. Afhandling.
Stig Larsson: Natta de mina. Digte oversat af Anders Abildgaard.
Udgivelser fra Lædersvinets Kulturbibliotek kan købes til rabatpris 65 kr (normal 100 kr), hvis du er abonnent på Ildfisken eller medlem af Anblik Bogklub. Skriv til Ildfisken og bestil ”lædersvin” på mail: ildfisken@anblik.dkeller bestil direkte via Anblik Bogklub.
Ødelæggelsen 1-11
(Lædersvinets Kulturbibliotek 1)
af Majse Aymo-Boot
ISBN 978-87-92117-20-5
2009 - 28 sider - 100 kr (BOGKLUB/ILDFISKPRIS 65 kr)
Bestil bogen
Udgivelsesdato 5. november 2009
Ildfisken 40
Ildfisken nr. 40 bringer nyskrevne tekster af Pia Juul, Hans Otto Jørgensen og Ida Marie Hede. Dennis Gade Kofod har interviewet Helle Helle om arbejdet med hendes seneste roman Ned til hundene, og Harald Voetmann har oversat to latinske bidrag: et uddrag af Petronius' Satyricon, som udkommer på dansk i 2009 i hele sin overleverede form, samt et udvalg af romersk graffiti fra Rom, Pompeji og Herculaneum. Sidst i nummeret er der et længere essay af Mikkel Thykier: 3 sider af en drøm om stumheden. Omslagsillustrationen er tegnet af billedkunstneren Theis Wendt.
Indhold Ildfisken 40:
Petronius: Af: Satyricon
Et udvalg af romersk graffiti
Pia Juul: Af: RADIOTEATRET / VI SENDER / "Med det samme" / EN DIGTSAMLING AF / PIA JUUL
Hans Otto Jørgensen: Åh, at se Jørgen Nielsen
Dennis Gade Kofod: Om Ned til hundene. Et mail-interview med Helle Helle
Ida Marie Hede: Hollywoodseance
Mikkel Thykier: 3 sider af en drøm om stumhed
Bestil abonnement på Ildfisken fra Bestilling eller læs mere om tidsskriftet under Ildfisken.
Ildfisken nr 40
Redigeret af Eslund et.al.
ISBN 978-87-92117-12-0
ISSN 0906-5202
2009 - 99 sider - 80 kr / et års abonnement 120 kr
UDSOLGT
Ildfisken 39
Ildfisken nr. 39 handler denne gang om Preben Major Sørensen, som sidste år fyldte 70. Han debuterede med Ildmesteren i 1965. Siden har han udgivet mere end 20 bøger – romaner, fortællinger, digte og essay. I december 2007 udkom bogen De dødes vej – en samling prosatekster med genrebetegnelsen fortegninger. Anblik arbejder for tiden sammen med Preben Major Sørensen på opfølgereren til De dødes vej som forventes at udkomme i slutningen af året.
I Ildfisken nr. 39 er der, ud over en tekst af Preben Major Sørensen og et interview med ham, en række nyskrevne tekster af yngre forfattere, der alle forholder sig til, eller er inspirerede af, Preben Major Sørensens forfatterskab. Og endelig er der en nyoversættelse af tre tekster af Ernst Jünger, formentlig en af Preben Major Sørensens største inspirationskilder.
Indhold Ildfisken 39:
Preben Major Sørensen: Uddrag af Barnet
Anders Abildgaard Nielsen og Harald Voetmann: Det er aldrig sandheden – samtale med Preben Major Sørensen
Mikkel Thykier: Indfaldsveje lukket af sne
Maja Elverkilde: Mor og far
Dennis Gade Kofod: Uden titel
Jesper Wamsler: Uddrag af Theatr Batök
Harald Voetmann: Note om rhyparografier og Geriatricen
Ernst Jünger: Den stereoskopiske nydelse, Strandturen og Rædslen
Bestil abonnement på Ildfisken fra Bestilling eller læs mere om tidsskriftet under Ildfisken.
Ildfisken nr 39Redigeret af Eslund et.al.
ISBN 978-87-92117-1-06
ISSN 0906-5202
2008 - 98 sider - 80 kr / et års abonnement 120 kr
UDSOLGT
Ildfisken - profil og indsendelse af materiale
Ildfisken er et litterært tidsskrift udgivet af forlaget Anblik. Der udgives to numre om året. Ildfisken bringer nyskrevet dansk litteratur og oversatte tekster, forfatterinterview og essays eller kritiske indlæg. Numrene er oftest fokuserede på et tema, forfatterskab eller en genre, som redaktionen ønsker belyst og udfordret. Tidsskriftet bringer gerne fyldige bidrag, og redaktionen er åben for tilsendt materiale, ligesom den også målrettet inviterer bidragydere til de enkelte numre.
Ildfisken melder tilbage på tilsendt materiale i løbet af 4-6 uger. Redaktionen modtager mange tekster og kan desværre ikke altid begrunde evt. afslag.
Bidrag til Ildfisken sendes til ildfisken@anblik.dk.
Bestilling af abonnement på Ildfisken sendes via Bestilling.
Ildfisken 37/38
Ildfisken 37/38 er et rent lyriknummer. Ud over tre redaktionsmedlemmer (Anders Abildgaard Nielsen, Anne-Louise Bosmans og Mads Eslund) bidrager Lene Asp, Christian Dorph, Chresten Forsom, René Jean Jensen, Martin Larsen og Katinka My Jones med digte til nummeret. Både Lene Asp og Katinka My Jones er snart aktuelle med nye udgivelser på Anblik.
Ildfiskens redaktion har opfordret forfatterne til at skrive en række digte. De digte kunne så udgøre en (sammenhængende) suite eller bestå af mere enkeltstående digte.
De ni bidrag er blevet inddelt i tre grupper og derefter givet en af de tre grupper til tre forskellige kritikere, nemlig Jørn Erslev Andersen, Anne-Marie Mai og Tue Andersen Nexø.
Kritikerne har som oplæg fået et par begrænsninger. Deres bidrag måtte ikke forme sig som anmeldelser (jeg kan lide det/jeg kan ikke lide det). Redaktionen var ude efter at få et signalement af teksterne, en kritisk opholden sig ved teksternes præmisser og måder. Kritikerne måtte desuden ikke referere til forfatternes (eventuelle) øvrige tekster, men derimod kun forholde sig til bidragene til nummer 37/38 her.
Ildfisken nr 37/38
Redigeret af Anne-Louise Bosmans et.al.
ISBN 87-990657-6-9
ISSN 0906-5202
2006 - 150 sider - 120 kr
Bestil bogen
Ildfisken 35/36
Ildfisken 35/36 bringer nyskrevet dansk litteratur af Majse Aymo-Boot, Peter Højrup, Mette Moestrup, Birgit Munch, Preben Major Sørensen og Kasper Nørgaard Thomsen. Desuden er der friske oversættelser af bl.a. Gottfried Benn, Erasmus af Rotterdam, Fredrik Nyberg og Tor Ulven. Der er et langt mail-interview med bogaktuelle Mette Moestrup og et længere og nyoversat udvalg fra den grotesk pseudovidenskabelige heksejagtsmanual Malleus Maleficarum (Heksehammeren) fra 1487. Her er undersøgelsen: ”Niende spørgsmål: Kan hekse ved hjælp af en bedragerisk illusion bevirke, at det mandlige lem forekommer fuldstændigt afskåret fra kroppen.”
Ildfisken nr 35/36
Redigeret af Anne-Louise Bosmans et.al.
ISBN 87-990657-8-9
ISSN 0906-5202
2006 - 176 sider - 100 kr
UDSOLGT
Nye abonnementspriser per 2007 er: Abonnement (et år, to numre): 120 kr. Løssalg (pr. nummer): 80 kr.
Ildfisken på Anblik
Vokseværk! Tidsskriftet Ildfisken er tilbage – federe end nogensinde – med en ny redaktion. Ildfisken udgives nu i samarbejde med Anblik.
Fredag den 1. december udkom tidsskriftet Ildfisken med dobbeltnummeret 35/36, i et opdateret og lækrere udstyr, tykkere end de sidste fire numre tilsammen og med en helt ny, ung redaktion.
Anne-Louise Bosmans, Harald Voetmann Christiansen, Mads Eslund, Dennis Gade Kofod og Anders Abildgaard Nielsen har overtaget Ildfisken fra tidsskriftets grundlægger og hovedmand i en årrække, Carsten René Nielsen. Redaktionen har lagt en ny linje. Ildfisken skal bringe flere og længere bidrag.
Vi ser frem til samarbejdet på Anblik, og glæder os til at præsentere Ildfisken for jer i fremtiden.
Ildfiskens redaktion
Den 1. december 2006 udkom tidsskriftet Ildfisken med dobbeltnummeret 35/36, i et opdateret og lækrere udstyr, tykkere end de sidste fire numre tilsammen og med en helt ny, ung redaktion. Redaktionen har overtaget Ildfisken fra tidsskriftets grundlægger og hovedmand i en årrække, Carsten René Nielsen.
Ildfiskens redaktion udgøres nu af:
Harald Voetmann
(f. 1978) Uddannet fra Forfatterskolen 1999. Har udgivet bøgerne Kapricer, Autoharuspeksi og senest Teutoburger. Harald Voetmanns egen blog kan du følge med i her.
![]()
Mads Eslund
(f. 1975) Uddannet fra Forfatterskolen 2003. Han underviser på Testrup Højskoles skrivelinje. Har udgivet Stærkt røde sokker til slidte blå jeans på Anblik. Eslunds egen blog finder du her.
![]()
Dennis Gade Kofod
(f. 1976) Uddannet fra Forfatterskolen 2004. Debuterede på Anblik med romanen Anskudte dyr. Har siden udgivet børnebogen Frk. Knirk - og den store hemmelighed og romanerne Brøndtjætten og Nexø trawl. Du kan holde øje med Kofods personlige blog her.
Anders Abildgaard Nielsen
(f. 1977) Uddannet fra Forfatterskolen 2004. Har udgivet digtsamlingen Sætninger på Anblik.
