Sådan laver du budgetter, når du udgiver bog

0
141
Nye bøger til udgivelse

Der ligger et kæmpe stykke arbejde i at skrive bog. Både processen med at skrive teksten, vælge hvordan bogen skal se ud, hvor stor den skal være og meget andet. Derfor er det en rigtig god idé at lægge budgetter, så du ikke pludselig står uden penge og med en halvfærdig bog. I økonomi kan der pludselig være mange uforudsete udgifter, så få styr på det du kan, og vær bedre rustet til det, du ikke havde tænkt over. Så slipper du mere helskindet igennem oplevelsen, og får helt sikkert et bedre produkt.

Hvor skal pengene komme fra?

Først og fremmest skal vi nok lige udpensle, hvad et budget egentlig er, og det er i bund og grund når man sammenligner indtægter og udgifter indenfor en tidsperiode, som typisk er et år. Derefter kigger man på over- og underskuddet. Så når man udregner sine budgetter kigges der på, hvad man tjener, og hvad man betaler for diverse ting. Og når vi snakker udgivelse af bøger, er det meget relevant. Først og fremmest tager det lang tid at skrive en bog, men hvis du bruger alt din tid på det, skal du overveje, hvad du skal leve af. Har du en stor opsparing, kan din partner dække jeres behov, eller skal du arbejde ved siden af? Mange vælger at have et fuldtidsarbejde, hvor de så skriver bogen ved siden af. Der risikerer du dog, at det kommer til at til at tage oceaner af tid, men det kan være den eneste mulighed for mange. Nogle få vælger også at tage et lån, eller at få investorer til at betale lidt til det.
Der er flere muligheder for at få penge for sit arbejde imens man laver det. Hvis du bare er glad for at skrive, findes der også enkelte firmaer, der ansætter folk til at skrive historier, så du får et honorar for dit arbejde.

Et overblik over indtægt og udgift

Når du laver dine budgetter og har kigget på hvordan du får indtægt, skal du overveje, hvad der skal til for at udgive din bog. Skal den være i fysiske kopier, eller skal eksklusivt være en e-bog? Det er billigere at udgive en e-bog, men man er ofte begrænset af, at det er nemt at dele en e-bog videre, og så mister man omsætning. Hvis det er en studiebog, er mange studerende trætte af at slæbe rundt på en masse bøger, og der kan det være mere indtjenende. En fysisk bog er dyrere at producere, men kan stå på hylden mange år og glæde der.
Men hvis du skal producere en fysisk bog, kan du enten hyre et firma, der kan hjælpe med alt det praktiske med materialer og markedsføring. Men hvis du vil spare lidt på det, kan du også gøre det selv. Du skal også overveje om du selv vil udgive bogen, eller om det skal være igennem et andet firma. Men hvis du har is i maven, kan du gøre det en del billigere selv.