Hvordan fiktion har ændret vores opfattelse af pirater

Kategori

Del

Inden for fiktionens verden er pirater ligesom med vikinger og ninjaer blevet ærketypiske billeder på ekstrem sejhed. Med deres skibe, hatte og krumsabler hvad er der ikke at kunne lide? I dag har vi meget historisk evidens, der peger på nogle af alle de grusomheder, pirater har udført. Hvordan er det i så fald, at bøger og film har ændret vores opfattelse af dette billede til det moderne romantiserede billede?

En higen efter eventyr

De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv drømt sig væk fra sine nuværende omstændigheder. Ud mod spændende eventyr i fjerne egne. Denne universelle menneskelige følelse er noget, som pirater i særlig grad personificerer. Siden det 18. århundrede er pirater blevet idealiseret og romantiseret mere end noget som helst andet erhverv gennem menneskelig historie. Selvom mange af disse mænd og kvinder var brutale, ubarmhjertige mordere og tyve, er pirater blevet et uhøjtideligt symbol for frihed og eventyr. Hvordan blev pirater, som ofte gjorde forfærdelige handlinger som at spærre kvinder og børn inde i en brændende kirke, så elskværdige og idealiserede karakterer i det offentlige øje? Det fulde svar er hinsides denne tekst rammer, men vi kan i det mindste sige, at det begyndte omkring år 1700 med fremvæksten af piraternes gyldne tidsalder i Caribien.

Legendariske skikkelsers fremkomst

Fra 1716 til 1726 blev tusindvis af europæiske og amerikanske sømænd gjort arbejdsløse med slutningen af den spanske arvefølgekrig. Som følge af det vendte de sig i massevis mod livet som pirat i Caribien, den nordamerikanske østkyst, den vestafrikanske kyst og det indiske hav. I denne tid som ofte kendes som piraternes gyldne tidsalder, opstod den moderne konception af pirater, som de fremstår i populærkultur. Skrøner og legender omgav de berømteste pirater som Sortskæg, kaptajn Kidd, Stede Bonnet og Anne Bonny. Fordi de levede af at terrorisere handelsskibe på tværs af hele den civiliserede verden, var de (ikke overraskende) set i et meget negativt lys af resten af verden. Da kaptajn Edward Teach bedre kendt som Sortskæg, blev dræbt af løjtnant Robert Maynard, fejrede borgere gennem hele Storbritannien det som en national helligdag.

Romantiseringen af pirater begynder

Dog efterhånden som pirater startede at dukke op i populære litterære værker, begyndte den offentlige opfattelse af disse sømænd at ændre sig. I år 1724 tilbage i piraternes storhedstid, udgav Daniel Defoe ”A General History of the Robberies and Murders of the most Notorious Pirates” under kunstnernavnet kaptajn Charles Johnson. Dette semi-historiske værk, der fortalte om de dristige og farlige gerninger begået af mange berømte pirater, var en kæmpemæssig succes på tværs af hele Storbritannien. Pirater fortsatte med at blive fremstillet som elskværdige slyngler i løbet af de næste 100 år i værker som ”The Pirates of Penzance”, Lord Byrons digt ”The Corsair” og Skatteøen, hvor Long John Silver redder den unge Jim Hawkes liv. Gennem det tidlige 20. århundrede fortsatte pirater med at blive romantiseret af utallige Hollywood film om flotte unge gentleman pirater såsom Errol Flynns berømte film ”Captain Blood”. Disse dage er den mest berømte filmserie om pirater ”Pirates of the Carribean”.

Skribent

Del

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk