Er du iværksætter, eller drømmer du om at blive det? Søger du noget ekstra motivation og inspiration i hverdagen, for at skubbe dig i gang med nye projekter eller med at tjene endnu flere penge på dine igangværende projekter? Så kan du her finde 5 gode bøger til iværksætteren, som du vil blive sindssygt motiveret og inspireret af.

The Lean Startup af Eric Ries
En af de mest populære bøger til iværksættere er The Lean Startup, som er skrevet af Eric Ries. Det er en model, der er nem at følge, og som du kan bruge til at starte en forretning, uden at skulle investere alt for mange penge eller alt for meget tid i din idé. Det er den bedste måde at prøve at starte en forretning på, uden pludselig at ende med at gå konkurs eller bruger alt din tid og alle dine penge på noget, der aldrig var lykkedes alligevel.
Med Lean Startup har du mulighed for at lære hen ad vejen og teste alting af, så du sikrer dig, at du har kunder, der vil købe dit produkt, før du sidder med et produkt. Det er et utroligt nemt og simpelt redskab, der er nemt at implementere, hvad end du starter en forretning for første gang, eller hvis du skal starte et nyt tiltag op i din igangværende forretning. På den måde har du tid til at sætte dig ind i din målgruppe, fakturering og alt andet, og du kan tilpasse din forretning til din målgruppe, så du får succes hurtigt.
Den Geniale Iværksætter af Toke Kruse
En dansk bog, der kan bruges som opslagsværk, og som er god at have som iværksætter er Den Geniale Iværksætter, der er skrevet af Toke Kruse. Her har du mulighed for at arbejde med dit mindset og finde ud af, om du er klar til at blive iværksætter. Du har også mulighed for at få hjælp til alt, der handler om regnskab, fakturering, moms, bogføring og alt det andet, der er rimelig tørt og kedeligt.
På den måde kan du have en hjælpende hånd med dig, hvis der er noget, du ikke er helt sikker på, eller hvis der er noget, du er i tvivl om. Det er fantastisk at have muligheden for at få hjælp som iværksætter, for det får du helt sikkert brug for.
Crushing It af Gary Vaynerchuk
Gary Vaynerchuk er en kendt serieiværksætter fra USA, der har startet alverdens virksomheder og gjort brug af de sociale medier for at tjene penge i diverse virksomheder. Han var en af de første til at investere i Twitter, Snapchat og Uber, og er en dygtig forretningsmand.
Han har skrevet bogen Crushing It, som giver dig mulighed for at lære hans tricks, når det kommer til at få en idé og opbygge en forretning fra bunden. Det er en bog, der vil få dig til at krible i fingrene for at komme i gang med at prøve dine idéer af.
Unshakeable af Tony Robbins
Tony Robbins er en kendt motivational speaker, som rejser verden rundt og hjælper folk med at få det liv, de går og drømmer om finansielt. Hans bog Unshakeable giver dig mulighed for at lære nogle af hans tricks til at tjene penge og få en god idé, men også at sætte mål og hvordan du opnår dine mål.
Hvis du føler dig demotiveret og en smule træt, så er denne bog det helt rigtige værktøj for dig. Den vil give dig blod på tanden og sørge for, at du kommer i gang med at føre din drøm ud i livet.
Start With Why af Simon Sinek
Golden Circle er en kendt model, der er skabt af Simon Sinek, som handler om, at du skal starte med at finde ud af ”hvorfor”. Hvorfor vil du gerne føre din idé ud i livet? For folk køber ikke, hvad du sælger, men de køber hvorfor du sælger det.
Denne bog skriver, hvorfor det er vigtigt at finde din passion, og hvordan det kan gøre, at du har mulighed for at tjene mange flere penge, hvis du har styr på det. Det vil give dig et helt andet indblik i at starte en forretning.